Facebook

Lister

Montering af gulvlister

Det er vigtigt at påpege, at listerne ikke er skåret til, derfor skal du her bruge en sav. Giv dog ikke op, dette er forholdsvis nemt. Du måler såmænd bare afstanden fra væg til væg og skærer listen til. Hvis du vil have pæne lister i smig, så skær listen med en 45 graders vinkel. Du skal dog være opmærksom på at vinklerne skal være spejlvendte i den modsatte ende, altså spidsen af listen skal altid ligge ind til hjørnet. Det er helt ok, at skære dem til i flere omgange, for husk at det er nemmere at save lidt ekstra af, end det er at sætte lidt ekstra på.

Montering af stormlister

Stormlisterne er de lister, hvor der er lavet 3 aflange huller. Grunden til at disse lister har aflange huller er, fordi at de giver plads til at huset kan give sig under en storm, uden at tage skade. Når du så skal montere en stormliste, så placér den i et hjørne. Et lille fif er, at når du skal fastsætte en stormliste, så kig og mærk på træet om det er tørt, fugtigt eller vådt.

1) Er træet helt tørt, så kan det være en stor fordel at bore hullerne nederst i de tilskårne huller på stormlisten, således at når huset bliver udsat for vand så, er der masser af plads til at det kan give sig.

2) Er træet fugtigt, så bor hullerne i midten af de tilskårne huller i stormlisten, således at huset kan give sig, både når det bliver tørt og når det bliver vådt.

3) Er træet vådt, så bor hullerne øverst i de tilskårne huller i stormlisten, således at der er plads til, at huset kan sætte sig igen, når det bliver tørt.

Når du har boret hullerne, så indsætter du bolten. Udvendigt sætter du så en spændeskrive, samt møtrik på bolten og skruer den fast.

Om mig

Mit navn er Mads Nielsen. Jeg arbejder for Sølund Huse og mit mål med denne blog er, at hjælpe dig med at få bygget et smukt redskabshus eller havehus.

Sølund Huse: Naturens eget håndværk

www.solundhuse.dk (+45) 7566 2875

Overby Skovvej 3 - 8732 Hovedgård